Om os

Hvem er 1-1-2 Akademiet?

Førstehjælp er ikke raketvidenskab. Det handler om at tage en dyb indånding og tro på, at man har evnerne til at kunne gøre en forskel i en akut situation. Netop dén selvtillid brænder jeg for at opbygge, når jeg holder kurser i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse hos virksomheder i hele Danmark.

En kærlighed, der varer ved

Blødende ben. Hjertestop. Ustyrlige flammer.  Jeg har set lidt af hvert i de 20 år, jeg har arbejdet med førstehjælp og elementær brandbekæmpelse. Både som korporal i Forsvaret, som nødbehandler i en akutbil og som holdleder i de kommunale beredskaber.

Det er meningsfuldt at redde liv. Men for mig er det lige så meningsfuldt at lære andre, hvad de skal gøre, når kontoret brænder, eller en god kollega falder om med hjertestop. At give dem kompetencerne til at turde handle i en akut situation, hvor livet balancerer på et knivsæg. Det er en god arbejdsdag for mig. For så ved jeg, at min indsats bidrager til at øge sikkerheden og trygheden i samfundet.

Henning Larsen, indehaver

“Når kursusdeltagerne går ud af døren med en følelse af, at de kan mere, end de tror. Dét motiverer mig.”

Som instruktør i 1-1-2 Akademiet står jeg på en platform af værdier, som følger mig i alt, jeg gør. Lige fra jeg planlægger undervisningen, til kursisterne går ud af døren med fornyet mod og viden.

Mine kursister går hjem med en kvalitetsuddannelse i bagagen. Hvor teorien er opdateret, og de praktiske øvelser giver erfaring i at handle, når uheldet er ude.

 

I mit arbejde følger jeg guidelines fra Europæisk Råd for Genoplivning. Jeg er desuden godkendt til at udstede beviser gennem Dansk Førstehjælpsråd.

Jeg er bosat i Karup. Men jeg kører selvfølgelig ud til virksomheder, organisationer og foreninger i hele landet. Uanset om I befinder jer i København eller Karup.

Førstehjælp er for alle. Også de medarbejdere, der kæmper med fx angst, ADHD eller ordblindhed. Som uddannet voksenunderviser fokuserer jeg altid på at skabe rammer, som alle kan være i.

Brand- og førstehjælpsteori kan være en tør kiks at bide i. Jeg gør den lidt nemmere at sluge ved at formidle emnerne på en simpel måde. Selvfølgelig med et drys af hverdagseksempler og god, jysk humor.

Førstehjælp skal være for alle

Nogle drømmer om jordomrejser og månebesøg. Jeg har altid drømt om at starte min egen virksomhed og undervise i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse. Det giver mig nemlig mulighed for at formidle et emne, jeg brænder for. Og at få mennesker til at præstere mere, end de selv troede var muligt.

Førstehjælp er ikke en eksklusiv klub. Førstehjælp er for alle, og jeg vil gøre mit for, at alle kursister får en god oplevelse – også dem, der lever med særlige udfordringer. Når jeg underviser, er jeg derfor altid opmærksom på den enkelte. Ingen skal føle sig pressede til at gøre noget, de ikke har lyst til. Det eneste, jeg forlanger, er at alle deltager aktivt – i dén udstrækning, de kan.

Lad os tage en snak om, hvordan jeg kan styrke jeres redningskræfter