Design jeres egen Førstehjælpsuddannelse

Skræddersy jeres eget førstehjælpskursus

I vælger selv, hvad førstehjælpskurset skal indeholde

Førstehjælp redder liv. Men det er ikke alle kompetencer, der er lige vigtige at kunne. Bruger I arbejdsdagen på at nørde med kemiske processer, er det nødvendigt at vide, hvordan I yder førstehjælp ved kemiske påvirkninger. Arbejder I på et fritidshjem, er det derimod førstehjælp til børn, I bør blive klogere på.

Vælg et skræddersyet førstehjælpskursus hos 1-1-2 Akademiet, og få det præcist, som I vil. I skal som minimum vælge ét basiskursus, hvorefter I kan bygge ovenpå med ét eller flere tilvalgskurser. Herefter går vores erfarne instruktør i gang med at tilpasse kursets elementer, så samtlige informationer og øvelser er relevante for jeres branche og hverdag. Dermed kan I glæde jer til en lærerig og udfordrende dag, der passer perfekt til jer.

På kurset sidder vi ikke med næsen i bøgerne. I stedet går vi i dialog, tænker højt og får teorien under huden via hands-on øvelser. Du kommer desuden tættere på dine kolleger, når I sammen skal øve jer i fx hjerte-lunge-redning og stabilt sideleje. Grin er mere end velkomne, så længe vi griner med og ikke af hinanden.

Systemet er udviklet af Dansk Førstehjælpsråd og er en oplagt mulighed for både virksomheder, foreninger og den offentlige sektor. Uanset om førstehjælpskurset er et krav i medarbejdernes daglige arbejde, eller om I blot ønsker at gøre arbejdspladsen til et sikrere sted at være.

Sammensæt jeres førstehjælpskursus med følgende ingredienser

Basiskurser (vælg mindst 1)

  • Førstehjælp ved hjertestop (4 timer)
  • Førstehjælp ved ulykker (2 timer).

Kurser som tilvalg (vælg mindst 1)

  • Førstehjælp ved blødninger (1,5 time)
  • Førstehjælp ved småskader (1,5 time)
  • Førstehjælp ved skader i forbindelse med temperaturpåvirkninger (1 time)
  • Førstehjælp ved kemiske påvirkninger (0,5 time)
  • Førstehjælp og forebyggelse til børn (2,5 time)
  • Førstehjælp ved sygdomme (1,5 time)
  • Førstehjælp ved skader på bevægeapparatet inkl. hovedskader (1,5 time).
  • Færdselsrelateret førstehjælp bil/MC/traktor (4 timer)
  • Færdselsrelateret førstehjælp til unge knallertførere (4 timer).

Praktisk Info:

  • Tid: Efter aftale
  • Sted: Hos jer
  • Varighed: Varierende
  • Max antal deltagere: 16
  • Pris pr. hold: Ring og hør nærmere
  • Førstehjælpsbeviset gælder i 2 år
  • Alle deltagere får en førstehjælpsbog med hjem
  • Vi tager hensyn til medarbejdere med særlige behov.

“Det var dejligt, at vi selv kunne bestemme, hvilke moduler kurset skulle indeholde. Undervisningen var vedkommende, og instruktøren var professionel og velforberedt. Alle deltagere gik derfra med følelsen af, at de faktisk godt kan gøre en forskel, når det gælder”.

Helle, mellemleder i en privat virksomhed

Bestil kursus